Guide
Overgangsalder og perimenopause
Perimenopausen er tiden før din sidste menstruation, hvor dine hormoner begynder at ændre sig. Den starter typisk midt i fyrrerne og varer i gennemsnit fire til otte år. Menopausen er det tidspunkt, hvor du har været uden menstruation i tolv måneder, i gennemsnit omkring 51 år. Typiske tegn er ændret menstruation, hedeture, nattesved, dårlig søvn og humørsvingninger.
Perimenopause, menopause og postmenopause
Perimenopausen er overgangen: dine æggestokke danner mindre østrogen og progesteron, og din cyklus bliver mere uregelmæssig. Menopausen er én dag, som du først kender bagefter, tolv måneder efter din sidste menstruation. Alt derefter kaldes postmenopause. Nogle gener, som tørhed i skeden, kan begynde eller fortsætte efter menopausen.
Typiske symptomer på overgangsalder
Menstruation der kommer tættere, med længere mellemrum, kraftigere eller svagere. Hedeture og nattesved. Dårlig søvn, og at du vågner klokken fire om natten. Humørsvingninger, uro, irritabilitet og hjernetåge. Ondt i leddene, tør hud, mindre sexlyst og at du skal tisse oftere. Ikke alle får det hele, og generne kan komme og gå.
Hvornår kommer man i overgangsalderen?
De fleste kvinder mærker de første ændringer mellem 40 og 47 år. Menopause før 45 kaldes tidlig menopause, og før 40 kaldes det for tidlig ovariesvigt. Hvis din menstruation stopper eller ændrer sig meget før 45, så tal med din egen læge: der er gode grunde til at få det undersøgt.
Hvad hjælper mod generne?
Hormonbehandling er for de fleste kvinder den mest effektive behandling mod hedeture og nattesved, og din læge kan fortælle dig, om den passer til dig. Kognitiv adfærdsterapi hjælper mod hedeture, søvnproblemer og nedtrykthed. Regelmæssig motion, mindre alkohol og koffein, et køligt soveværelse og tøj i lag hjælper også mange kvinder.
Derfor hjælper det at registrere
Læger genkender som regel overgangsalderen ud fra dine symptomer og din alder, ikke ud fra én blodprøve. Et overblik over din cyklus, dine hedeture, nætter og dit humør over nogle uger gør samtalen meget lettere. Du kommer med fakta i stedet for at prøve at huske, hvordan de sidste måneder føltes.
Hold styr på det ét roligt sted
PERIOD. meno logger hedeture, nætter, humør, blødning og din hormonbehandling og samler det i en klar oversigt til din læge. Menstruationsappen nummer 1, der ikke sælger dine data, med en vurdering på 4,8 fra 100.000+ kvinder.
Beregnere der hjælper
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved jeg, om jeg er i overgangsalderen?
Hvis du er over 40, din menstruation ændrer sig, og du har symptomer som hedeture, nattesved eller dårlig søvn, er det sandsynligt. Kun en læge kan sige det med sikkerhed. Hos kvinder over 45 med typiske symptomer er en blodprøve ifølge NICE som regel ikke nødvendig.
Hvor længe varer overgangsalderen?
Perimenopausen varer i gennemsnit fire til otte år, men den kan være kortere eller længere. Hedeture varer i gennemsnit omkring syv år, og for nogle kvinder længere.
Kan man blive gravid i overgangsalderen?
Ja. Du kan stadig have ægløsning, selv når din menstruation er uregelmæssig. Rådet er at fortsætte med prævention i to år efter din sidste menstruation, hvis du er under 50, og i et år, hvis du er over 50.
Er blødning efter overgangsalderen normalt?
Nej. Blødning tolv måneder eller mere efter din sidste menstruation skal altid undersøges af din læge, også selvom det kun er en smule pletblødning.
Tager man på af hormonbehandling?
Forskning viser ikke, at hormonbehandling i sig selv giver vægtøgning. Mange kvinder tager på omkring menopausen på grund af alder, hormoner og ændringer i muskler og søvn.
Hvilken app hjælper i overgangsalderen?
Med PERIOD. meno logger du en hedetur med ét tryk, følger søvn, humør, blødning og hormonbehandling og laver en klar oversigt til din læge. Dine data opbevares i EU og bliver aldrig solgt.
Også på PERIOD.
Blive gravidKilder: sundhed.dk: Overgangsalder; NICE guideline NG23 Menopause: identification and management (2024); The Menopause Society position statements.
Denne side er generel information, ikke lægelig rådgivning. Med spørgsmål om din egen krop går du til din egen læge, jordemoder eller gynækolog.